Duo Grimal / Buchholtz
Musikken og lyrikken – En poetisk og musikalsk totaloplevelse
Musikken fortæller mange historier. Fra en flabet tone fra saxofonen til en melankolsk og folkloristisk melodi fra harmonikaen eller på keyboardet kan musikken fylde os med håb, vrede, længsel bare gennem et par enkelte, nøje udvalgte toner. Det samme gælder for poesien, der med sine stærke ord og tempo fortæller os om både lykke og sorg ofte med en rytme, der allerede er tæt forbundet til musikken.
I Duo Grimal / Buchholtz forenes poesien og musikken, når Lene Grimals digte kombineres med salmer og klassiske evergreens over til brasilianske tangoer og nordisk folketone i en stemningsfuld totaloplevelse. Her optræder toner og ord side om side med Ib Buchholtz på keyboard og harmonika til Lene Grimals vekslen mellem udtryksfuld digtoplæsning og saxofonspil, mens fotografier af en vildtvoksende natur og åbne vidder fylder publikums visuelle sanser. Det hele bindes sammen af meditative klangflader, der giver plads til eftertænksomhed og refleksion om det liv, vi står i.
Koncerterne er særligt egnede til kirker, der ønsker at give deres menighed en ny og anderledes oplevelse i kirkerummet, men koncerten er ligeledes relevant hos alle, der ønsker en stærk følelsesmæssig koncertoplevelse, som giver plads til refleksion i f.eks. en højskole, kulturhus, bibliotek m.fl.
Praktisk info
Koncertens varighed:
Ca. 1 time
Pris:
Jylland: kr. 8.000,-
Øvrig Danmark: kr. 8.000,- + rejseudgifter.
Booking:
Lene Grimal, tlf. 23 26 05 03
Om Duo Grimal / Buchholtz
Lene Grimal er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og har siden 1985 været aktiv musiker i bl.a. Aalborg Symfoniorkester, big bands, jazzkvartetter, forskellige duoer, trioer og kvartetter og har især spillet mange kirkekoncerter landet over.
Ib Buchholtz spiller harmonika og klaver og er ligeledes uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium. Han har siden de helt unge år spillet professionelt inden for næsten alle genrer, herunder store orkestre som Aalborg Symfoniorkester og har desuden medvirket på 75 musikudgivelser.
Anmeldelser
Musik, naturfotografier og oplæsning af digte gav en dejlig stemning, der fyldte hele kirkerummet.
En varm og smuk oplevelse, der gav dybde, ro og inspiration.”
– Anne Høybye
“En smuk og stemningsfuld koncert, hvor billeder, digtoplæsning og musik supplerede hinanden på bedste vis med Lene Grimals saxofon og digte samt Ib Buchholtzs harmonika og keyboard. de bevægede og begejstrede de mange fremmødte i Løkken kirke”
– Anne Lindhardt Toft
Organist Løkken kirke
Book Duo Grimal / Buchholtz
Lyt til Duo Grimal / Buchholtz