23 26 05 03 kontakt@lenegrimal.dk

Digte

Udover mit virke som saxofonist skriver jeg også digte. Mine digte integrerer jeg i musikken i nogle af de musikalske konstellationer, jeg spiller med. Blandt andet i duoen Grimal / Buchholtz, hvor digtene optræder iblandt numrene. Digte og musik har så meget tilfælles og understøtter hinanden på smukkeste og stærkeste vis. Du kan læse et udpluk af mine digte her på siden.

Jeg fletter dig en rosenkrans
Af bløde duftende knopper
Det sarte grønne blander jeg
Og sætter på dit hoved
En hellig sang
Den nynner jeg
Og puster lykken ind
På dig! Din brune sommerkind

De sorte hyben gemmer jeg
Til Brøndum på en regnvejrsdag
Den smukke svungne flaske
Det sorte i det klare
Her lagrer jeg min varme
Af gode minders charme

En duft af rose som du!

Porse, gul snerre og slåen
Husker på din formåen
En renhed af hvide blade
Så fine som englevinger

Jeg ved en dejlig rose
Og intet kender dens lige
Den pureste duft
Så gammeldags og sød
Med gylden mund
Og torne så fine

En visdom og vilje
Så stærk som en lilje
En rod med en dybde i klitternes sand
Hvor ingen kan tvinge den fra
For heden den vilde er her den vil gro
I frihed med luften så ren

Jeg ved en dejlige rose
Og intet kender dens lige
Så stærk og sart på samme tid
Et hjerte en godhedens pige

De kommer til mig i glimt
De grønne dage
Hvor jeg gerne gi´r
En ekstra tier
For økohonningbier
Hvor jeg bærer over
Og overbærer mit gode humør
Hvor jeg mener tak
Frem for ak
Og alt og alle
Skal ha´ en chance

De kommer til mig i glimt
De røde dage
Hvor jeg siger stop
Til hvad nytte
Hvor galskaben leves ud
Og sprænger det grønne i atomer
Hvor min næste er idiot
Og tømmer mit depot
Hvor omtanketanken er tom
Urimelig tom
Og ønskes opfyldt
Af tanken GRØN

Jeg tror på ringe i vandet
Gode som dårlige
Ringe der bringer
Os videre
Ser os som vi er
Gir os hvad vi gir

Energier

Som lytter og handler
Fortæller og forvandler
Ser nye dimensioner
Tæller vibrationer
Læser tanker og toner
Griber chancer og dæmoner

Forstår vi og lytter
Til ringe i vandet

Energier

Som bringer
Det bedste i alle

Vil vi lytte
Til gode ringe
Der kalder

Book Lene Grimal

Anmeldelser

TUSIND TAK for din skønne digtsamling, har læst den i weekenden og blev enormt rørt af dine ord. Du skriver så sigende og rørende … tak Lene for berigende læsning. Håber andre vil få lige så stor glæde af den.

– Marianne